Top
Menu Luk

Spar penge og vælg den rigtige samarbejdspartner første gang


Det er ikke altid så ligetil at vælge en kompetent samarbejdspartner, som ved, hvad der skal til, for at din forretning kan udvikle sig. Der er intet værre, end at skifte bureau halvvejs i processen, fordi samarbejdet ikke fungerer pga. manglende forarbejde. For at undgå den situation, er det derfor er det vigtigt, at du går i dialog med den virksomhed, du ønsker at samarbejde med. Dermed kan du hurtigt danne dig et indtryk af, om du føler dig tryg ved at vælge netop dét bureau.

En god start er at få svar på, hvordan deres proces foregår, og om de tager udgangspunkt i vigtige elementer, som er uundværlige, hvis din løsning skal virke.

Forståelse for din forretning

Det nytter ikke noget at samarbejde med et bureau, der ikke prioriterer at forstå din forretning. Hvordan skal de kunne levere en løsning, der skaber resultater, hvis de ikke kender til forretningens hjerte? Forståelsen er vigtig, fordi en ny hjemmeside eller webshop skal stemme overens med den identitet, du allerede har opbygget. Det handler i høj grad om at forstå, hvilke budskaber der er vigtige for dig at kommunikere til din målgruppe.

Tage udgangspunkt i dine behov

Når først der er opbygget en forståelse for din forretning, skal der en behovsafklaring til. Her skal bureauet afdække, hvad det er, du gerne vil opnå gennem online markedsføring, en ny hjemmeside, en effektiv webshop eller noget helt fjerde. Formålet er, at du skal nå forskellige mål på den mest effektive og optimale måde, og det kan kun ske, hvis din samarbejdspartner er helt sikker på, hvilke behov du skal have opfyldt.

Tage udgangspunkt i dine kunders behov

Selvom din virksomheds behov er udgangspunktet for løsningen, skal der også tages højde for dine leads’ og kunders behov. Hvis ikke det er klart, hvad dine kunder har behov for, er det umuligt at levere en løsning, der rent faktisk virker. Her handler det om at kende til brugernes adfærd og have et indblik i, hvad der er effektivt, når der skal skabes konverteringer.

Levere den løsning, du har brug for

Det vigtigste er, at din samarbejdspartner leverer den løsning, du har brug for. Det skal virke i praksis, så din konverteringsrate stiger eller din administration bliver nemmere og mere tidsbesparende.

I princippet kan alt andet være ligemeget, så længe løsningen virker, men ofte er de ovenstående punkter vejen frem til en effektiv løsning, der netop er skræddersyet til din forretning og som rent faktisk virker.