Top
Menu Luk

Gaming computer


Computeren crashede

Min gamle bærbar computer kunne desværre ikke holde til, at jeg spillede på den mere. Skærmen gik i sort og kunne hverken tændes eller noget. Computeren er også 6 år gammel, så det er egentlig forståeligt nok, at den ikke kunne følge med længere. Men da jeg skulle ud og købe en ny computer, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville have en rigtig gaming computer, hvor jeg kunne spille alle de nyeste spil og meget mere. Det endte med, at jeg fandt en computer på nettet, som jeg virkelig gerne ville have. Dog manglede jeg 2.000 kr., da den var en del dyrere end de andre computere jeg havde kigget på. Jeg fik heldigvis lov til at låne pengene af mine forældre og så regnede jeg med at kunne betale dem tilbage om to måneder. Jeg er nemlig studerende, men stadig hjemmeboende. Så jeg får omkring 900 kr. i SU. Men jeg har også et fritidsarbejde i netto, hvor jeg kunne tage nogle ekstra vagter og dermed betale mine forældre tilbage lidt hurtigere. Jeg købte min nye computer og så var der ikke andet for end, at vente på den blev leveret.

Min nye computer

Min nye gaming computer blev endelig leveret efter nogle dage. Jeg havde glædet mig sindssygt meget. Jeg havde dog ikke tænkt over, at det tog en del tid at installere forskellige programmer og spil før jeg overhoved kunne komme i gang. Derudover havde jeg fået både tastatur, mus og kontorstol ude fra min fars arbejde, da de skulle have udskiftet det hele. Jeg fik det derfor gratis. Det var den bedste gaming jeg nogensinde havde haft. Dog efter en måneds tid kunne jeg godt mærke, at jeg havde brug for noget ordentlig gaming udstyr i form af mus, tastatur og et headset. Mine forældre syntes jeg larmede for meget og derudover synes dem jeg spillede med, at jeg var super dårlig. Og det er nok pga. jeg ikke havde en ordentlig gamer mus. Jeg havde desværre ikke råd til at købe disse ting på nuværende tidspunkt, men mine forældre foreslog mig, at ønske mig det i fødselsdagsgave, eftersom jeg har fødselsdag om tre måneder.

Fødselsdag

Endelig var det blevet min fødselsdag. Og jeg havde gjort det meget klart, at jeg udelukkende ønskede mig gaming udstyr, bestående af en mus, tastatur og headset. Jeg var simpelthen så heldig, at jeg fik alle tre ting i fødselsdagsgave og jeg fik endda to forskellige headset. Jeg vil dog kun beholde det ene headset, så jeg skal lige undersøge hvilket headset der er bedst i forhold til hvad jeg skal bruge det til.